KOMMENTAR
Sikke et øjeblik, det var. Dengang da Diego Costa få sekunder før tid scorede sejrsmålet i Chelseas sæsonpremiere mod West Ham i august 2016. For det er altid specielt med afgørende sidste-minuts-scoringer, men denne her blev udødeliggjort på grund af den mand, der satte i bevægelse i samme sekund.
Med det tynde slips og den fyldige manke i fri dressur satte manden afsted i fuld galop ned langs sidelinien og kastede sig om halsen på Chelseas supportere i en euforisk jubel-scene, der gjorde, at man straks fra starten talte om et himmelsk match mellem Antonio Conte og Chelsea Football Club. A Match made in Heaven.
Bevares, Chelsea havde da før haft succesfulde managers, men ingen, der i den grad lod deres følelser tale. Det var sandelig noget andet end sure Mourinho.
Jo, Antonio Conte tog godt nok Chelsea med storm i sin debutsæson. Han skulle lige have filet taktikken til, men så gik det også over stok og sten med sejr efter sejr, kulminerende med et suverænt engelsk mesterskab. Spillere som Thibaut Courtois, Eden Hazard og Diego Costa syntes som genfødte under den inspirerende Conte. Alt var godt.
Men hvad er det, man siger? Sidste år er længe siden. Ja, det er det da i den grad, når vi taler om kærligheds-affæren mellem Chelsea og Antonio Conte, for i denne sæson har italieneren været alt det, han ikke var i sin første sæson. Hvis vi bliver i allegorien med forelskelsen, så har Antonio Conte virket som en mand, der har opført sig på en måde, så han nærmest tvang den anden til at slå op. Og det er langt, langt værre end at gå selv. Det er nemlig patetisk.
Det værste, en manager i min optik kan gøre, er, at distancere sig fra det projekt, som han er en forbandet del af, indtil den dag, han ikke er det længere. En manager er ansat til at varetage en klubs fornemste produkt, og det har han at gøre med en dertil hørende loyalitet. Sådan er spillereglerne. Men dem har Antonio Conte ikke fulgt.
Meget af italienerens utilfredshed har handlet om Chelseas transferpolitik. Den har Conte angiveligt ikke haft så stor indflydelse på, som han gerne ville, og han i hvert fald affærdiget stort set alle kritiske spørgsmål med standard-frasen ”it’s not my decision”. Det er jo også dejligt nemt, men det er nu svært at tro på, at manden slet ikke har bestemt noget, og når Conte gerne vil gøre Chelseas dårlige sæson til en historie om en trup, der ikke blev forstærket undervejs, så er det godt nok en sandhed med modifikationer. Chelsea var nemlig den klub i England, der brugte næstflest penge på transfers i sommeren 2017, ligesom man faktisk forstærkede sig med hele tre spillere i januar måned.
Jamen, de har jo ikke været gode nok, kan man argumentere. Måske ikke. Måske har det heller ikke været de spillere, som Conte allerhelst ville have, men der er bare stadigvæk tale om internationale klassespillere, som han slet ikke har fået nok ud af. Kig bare på, hvad der er blevet af sommerens fem største indkøb:
Àlvaro Morata - 55 mio. pund
Startede godt, men mistede formen i en sådan grad, at han oven i købet mistede sin landsholdsplads.
Tiemoué Bakayoko - 36 mio. pund
Bibringer noget fyisk, men er spillemæssigt faldet helt igennem.
Danny Drinkwater - 34 mio. pund
Hvad i alverden skulle man med ham?
Antonio Rüdiger - 31,5 mio. pund
Godkendt. Har ikke forstærket holdet, men har heller ikke svækket det.
Davide Zappacosta - 25 mio. pund
Den rene middelmådighed. Ikke nær så god som Victor Moses.
Alle regner det for en selvfølge, at Antonio Conte forlader Chelsea efter denne sæson. Det virker i hvert fald som om, at det er hans eget ønske. Chelsea har intet vundet i denne sæson, og meget ukarakteristisk for hold trænet af Antonio Conte, har man kikset hver gang, det gjaldt. I Liga Cup’en mod Arsenal, i Champions League mod Barcelona og i Premier League, hvor Chelsea blev nr. 5.
Nu er der kun FA Cup’en tilbage, og mon ikke, at Chelsea kikser igen? Det ville ligne dem. Men hvis de ikke gør, så ønsker jeg mig én ting fra Antonio Conte, og det er en lykkelig spurt ned langs sidelinjen i en rus af sejrsglæde. For det ejerskab har i den grad været savnet.
