Så giver fodboldekspert på Eurosport og klummeskribent på B.T. Sporten Morten Bruun sit bud på, hvem der gør det godt, og hvem der skal tage sig sammen.
I denne særlige Europa-udgave af barometeret får en fransk angriber et klap på skulderen, fordi han gør det, vi alle elsker ved fodbold.
Og så er der tommelfinger nedad til det europæiske fodboldforbund, Uefa, fordi de har placeret en europæisk finale på grænsen til Asien.
Du får Bruuns barometer her:
Giroud scorer altid
Folk, der følger med i Premier League, vil vide, at jeg har et svagt punkt for Olivier Giroud, den mangeårige Arsenal-angriber, der nu spiller for Chelsea. I begge klubber har han måttet døje med lange perioder på bænken, men når han kommer ind i en af de kampe, jeg kommenterer, så plejer jeg at sige, at 'Giroud scorer altid'.
Det gør han selvfølgelig ikke hver gang, men det er tæt på i denne sæsons Europa League. Her har Giroud scoret hele 10 gange, hvilket gør ham til turneringens topscorer sammen med Frankfurts Luka Jovic.
I aften starter Giroud sikkert på bænken til fordel for Gonzalo Higuaín, men jeg vil smile for mig selv, hvis den franske angriber kommer ind og afgør kampen til sidst. Giroud scorer (næsten) altid.
Baku er et håbløst valg
Uefa skal ikke roses for at have lagt Europa League-finalen i Aserbajdsjans hovedstad, Baku. Selvfølgelig er det europæiske fodboldforbund interesseret i at udbrede spillet, men det kan ikke nytte noget at vælge en finaleby, som de to finalisters tilhængere har så svært ved at komme til.
Kald mig bare arrogant, men jeg mener stadig, at de største finaler skal spilles på de store stadioner i de største lande. Og ikke i det fjerneste hjørne af det europæiske kontinent.
At den politiske situation mellem Aserbajdsjan og Armenien har betydet, at Arsenal må undvære sin armenske stjerne Henrikh Mhkitaryan, er blot en yderligere understregning af, at Baku er et elendigt valg som finaleby.
