Surmulere fra Heden og et fodboldhold, der bare opfører sig ekstraordinært pænt!

Så er vi ligesom i gang, og vi kan ligeså godt lægge ud med de dårlige nyheder i denne uges barometer.

For hvad er det egentlig, Evander og Kaba har gang i, når de ikke engang gider glæde sig over deres eget holds succes?

Og hvordan kan man egentlig spille en hel fodboldkamp uden at sparke nogen bare en lille smule ned?

FCM's surmulere

Vilde scener, da Erik Sviatchenko scorede til 3-2 i overtiden i kampen mod Brøndby og jublede med sine overstadige holdkammerater. Men de vildeste var egentlig dem, der »udspillede« sig uden for banen, hvor de to udskiftede spillere Evander Ferreira og Sory Kaba fulgte optrinnet uden at fortrække en mine. Sure, som de var efter at være blevet taget ud undervejs.

Der findes ingen protokol for, hvordan fodboldspillere bør juble, men den slags surmuleri bliver bemærket, ikke mindst hos Kabas og Evanders medspillere. Hvad fanden er det for noget? Glæder de sig slet ikke over holdets succes? Det er ikke første gang, de to gør sig uheldigt bemærket i retning af, at de føler sig hævet over holdet, og FCM bliver nødt til at påtale deres opførsel.

Fodbold er et holdspil, og Kabas og Evanders medspillere bliver irriterede over den slags. Specielt, hvis der ikke bliver sat en grænse af ledelsen eller trænerstaben.

Og prisen går til

Jeg kommenterede det irske hold Dundalk FC i Europa League mod Arsenal i torsdags. Det var ikke en kamp, der ved første øjekast var specielt bemærkelsesværdig, indtil jeg efter opgøret blev gjort opmærksom på, at irerne ikke havde begået ET ENESTE frispark i de 90 minutter.

Det må være enestående i hele verden. Jeg kan i hvert fald ikke komme på noget tilsvarende. Måske i en ungdomskamp, men ikke på topplan. Og da slet ikke af et overmatchet hold, der nærmest ikke er i boldbesiddelse. Det normale antal ville være en 12-15 frispark af det underlegne hold.

Jeg vil hermed gerne indstille Dundalk FC til en fairplay-pris for historisk god opførsel!