Rødt raseri og ren afmagt!
I denne uge tager barometeret udgangspunkt i en meget grim ydmygelse, der fandt sted i den spanske by Sevilla i tirsdags.
Her blev nogle tidligere verdensmestre nemlig fuldstændig rundbarberet af et yderst slagkraftigt hjemmehold, der i den grad ligner et god bud på en favorit til næste års EM.
Du får barometeret her:
La Furia Roja
Jeg kommenterede det spanske landshold mod Tyskland i tirsdags. Sikke en opvisning. På de breddegrader går landsholdet under tilnavnet 'La Furia Roja', og det kan godt oversættes til noget i retning af det røde raseri eller vrede.
I alle tilfælde blev tyskerne splittet til atomer af et dynamisk spansk landshold, der pludselig synes at have fundet sig selv. Det blev 6-0, hvilket ikke var ét mål for meget. Med et slag spillede Spanien sig hermed ind i den snævre kreds af topfavoritter til EM-titlen i 2021, for kan de spille sådan igen, er der ingen, der slår dem.
Bedste mand på et vidunderligt hold var den 20-årige hattrickhelt Ferran Torres fra Manchester City, men spillere som Koke, Álvaro Morata og Fabián Ruíz var ikke langt efter.
Deutschland, alles ist vorbei
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på den gamle sang, vi alle sammen skrålede med på i 1992, da jeg kommenterede det tyske sammenbrud mod Spanien i tirsdags. Sjældent er et stort landshold blevet eksponeret på den måde. Det var ren afmagt.
På bænken sad en forstenet træner Joachim Löw og så magtesløs til. På banen løb Toni Kroos rundt med sine +100 landskampe og gjorde hverken fra eller til. Og i målet skreg Manuel Neuer sin frustration ud. Det kan jo ikke fortsætte på den måde for Die Mannschaft!
Tyskland bliver nødt til at reagere på sådan en ydmygelse. Det må efter min mening være med at fyre den mand, der gav dem så meget, men som lige nu ikke aner sine levende råd. Det vil undre mig, hvis Joachim Löw stadig er tysk landstræner, når EM-slutrunden begynder til næste sommer.
