Så giver fodboldekspert på Eurosport og klummeskribent på B.T. Sporten Morten Bruun igen sit bud på, hvem der gør det godt, og hvem der skal tage sig sammen.
Denne gang er der roser til en meget omtalt bogudgivelse, hvori vi får en meget flot beskrivelse af, hvordan det føles at blive skoddet til et VM.
Selvsamme udgivelse får dog også lidt røg på med på vejen, fordi det simpelthen kniber lidt med hukommelsen fra hovedpersonen i bogen.
Du får Bruuns barometer her:
Stærk indledning til 'Begge sider'
Indledningen til 'Begge sider' er utrolig stærk. Det er en minutiøs gennemgang af Nicklas Bendtners følelser op til fravalget til VM-slutrunden i Rusland, hans overvejelser om sin egen status, selve fravalget og ikke mindst hans reaktion på ikke at være blandt Åge Hareides 23 udvalgte spillere.
At Bendtner er dybt rystet, fremgår med al tydelighed af hans reaktion, der kulminerer med, at han dulmer sorgen ved at drikke hvidvin til 25.000 flasken – af flasken! Det er jo i sig selv spektakulært, men det er hele opbygningen af den dramatiske indledning, jeg er så vild med.
Fordi det minder os om, hvor meget det ville have betydet for Nicklas Bendtner at være kommet med til endnu en VM-slutrunde. Nu bliver det jo nok ved den ene, han oplevede i Sydafrika i 2010.
Bendtners dårlige hukommelse
På side 149 i 'Begge sider' beskriver Nicklas Bendtner et mål for Arsenal mod Dynamo Kiev i Champions Leagues gruppespil tilbage i 2008. Der var tale om et matchvindermål til 1-0 tre minutter før tid. Så meget står til troende.
Men når Bendtner fortæller, at »hvis vi skal videre fra den indledende gruppe, er vi tvunget til at vinde over Dynamo Kiev«, så er det ganske enkelt ikke rigtigt. Kampen blev spillet i næstsidste runde af gruppespillet, og Arsenal var faktisk gået videre med resultatet 0-0.
London-holdet havde tilmed en ekstra chance mod FC Porto i den sidste gruppekamp. Det er i bedste fald dårligt husket af Bendtner og i værste fald en pyntet version af virkeligheden. I alle tilfælde går den slags ud over en bogs troværdighed.
