Halloween landede 18. december for FC København.

For op af Champions League-bowlen kom det værst tænkelige mareridt.

Det hårdeste lodtrækning, man kunne tænke sig. Manchester City.

»Det var da klamt med klamt på. Manchester City var skrækmodstanderen – så selvfølgelig gik det sådan,« mener B.T.s sportskommentator Lasse Vøge.

FC København blev kørt rundt af Manchester City i Champions League i fjor. Her vandt det engelske mandskab 5-0.
FC København blev kørt rundt af Manchester City i Champions League i fjor. Her vandt det engelske mandskab 5-0. Foto: Ulrik Pedersen/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Det er et hold uden svagheder. Et hold, som for et år siden skilte FCK ad i Manchester. Og så er det hold, der stadig er lidt usexet rent kommercielt – selvom Parken nok skal blive udsolgt på under et minut, så er der altså mere swung over at møde Real Madrid eller Barcelona.«

Efter det sensationelle avancement fra gruppen med Bayern München, Manchester United og Galatasaray står endnu en europæisk kæmpe på FCKs vej.

Men Manchester City må siges at være en større mundfuld end noget som helst andet, lodtrækningsmenuen bød på, og nu står FCK over for noget, der minder om en umulig opgave i klodens største klubturnering.

»FCK har vel fem procents chance for at gå videre til kvartfinalen,« vurderer Lasse Vøge.

Lasse Vøge
Lasse Vøge
Vis mere

»Men jeg glæder mig, og jeg håber, at Neestrup igen angriber opgaven uden al for meget respekt for modstanderen – selvom det er de forsvarende Champions League-vindere.«

De første af de to opgør spilles i Parken i København. Det bliver enten 13., 14., 20. eller 21. februar.

FCKs europæiske skæbne afgøres enten 5., 6., 12. eller 13. marts.

Her spilles returopgøret på Etihad Stadium i Manchester, og det står klart, om vi får endnu en dansk sensation i årets Champions League.