Rasmus Højlunds liv på fodboldbanen er ikke en succes i øjeblikket, hvor den danske angriber nu er oppe på en scoringskrise på hele 20 kampe.

Men på boligmarkedet er historien en helt anden.

Manchester United-stjernen har nemlig brugt kassen på en lejlighed i København, hvor han har investeret i en bolig i Nordhavns-kvarteret.

Prisen? Knap 22,5 millioner kroner. Det viser Tinglysningen. Du kan se flere billeder af Rasmus Højlunds nye lejlighed i bunden af artiklen.

Google Maps

For prisen får den 22-årige angriber hele 236 kvadratmeter at boltre sig på og en udsigt, der er de færreste forundt. 

Fra lejligheden - der ligger på første etage - kan landsholdsspilleren kigge ud over vandet og nyde udsigten til Øresund. Boligen rummer desuden fire værelser og to badeværelser samt en stor stue, der går i et med et køkken alrum.

Der er også elevator direkte op i lejligheden.

Rasmus Højlund må dog vente lidt, før han kan flytte ind. Overtagelsen sker nemlig først 1. april.

Google Maps
Google Maps
Google Maps