Når Brøndby torsdag skal forsøge at spille sig videre i Sydbank Pokalen mod Marienlyst bliver det uden flere af klubbens største profiler.

Josip Radosevic, Dominik Kaiser, Paulus Arajuuri, Uffe Bech og Ante Erceg er ikke udtaget til den Brøndby-trup, der skal forsøge at sende vestegnsklubben videre i pokalturneringen.

Mens Radosevic, Kaiser og Arajuuri nok blot spares forud for søndagens kamp mod SønderjyskE i Superligaen, skyldes Erceg og Bechs fravær skader.

Pokalopgøret mellem Marienlyst og Brøndby, der i øvrigt er rykket til Odense Stadion, spilles torsdag klokken kl. 19.00.