Brøndby fyrer cheftræner Steve Cooper
Brøndby IF stopper samarbejdet med cheftræner Steve Cooper efter en sæson med svingende resultater.
Brøndby IF stopper samarbejdet med cheftræner Steve Cooper efter en sæson med svingende resultater.
Brøndby IF stopper samarbejdet med cheftræner Steve Cooper med øjeblikkelig virkning.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside, hvor det også fremgår, at assistenttræner Alan Tate ligeledes stopper.
Klubben fra Vestegnen ansætter samtidig Julius Ohnesorge som ny fodbolddirektør.
Cooper har været cheftræner i klubben siden september sidste år. Siden har Brøndby haft en sæson med svingende resultater og sluttet på en fjerdeplads i Superligaen.
Scott McLachlan, næstformand i Brøndbys bestyrelse, siger til klubbens hjemmeside, at resultaterne og præstationerne ligger til grund for beslutningen.
- Med ansættelsen af Steve tog vi et valg, som vi både troede og håbede kunne løfte klubben til et nyt niveau.
- Det har det også gjort i flere aspekter, men hverken resultaterne eller præstationerne på banen er fulgt med. Derfor har vi i dag valgt at sige farvel til både Steve og Alan, siger McLachlan til klubbens hjemmeside.
- Vi sender dem videre med vores store respekt og taknemmelighed for deres indsats og engagement i klubben, siger McLachlan.
/ritzau/