Brøndby præsenterede lørdag en ny angriber i form af Andrija Pavlovic.

En gammel Superliga-kending, der foldede sig ud for FC København fra 2016 til 2018.

Men indkøbet vækker ikke begejstring hos den nye Superliga-ekspert hos TV3 Sport Bo Henriksen.

»Hvis der ikke er nogen pris, så er det da super at få nogen ind, som kan et eller andet, for han kan da noget. Jeg synes bare ikke, at vi har set nok af hans spidskompetencer,« siger han til Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, under optakten til søndagens kamp mellem FCK og Brøndby.

Andrija Pavlovic (i midten) har tidligere spillet i FCK-trøjen. Nu skal han tørne ud for Brøndby.
Andrija Pavlovic (i midten) har tidligere spillet i FCK-trøjen. Nu skal han tørne ud for Brøndby. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Han er dog hurtig til at sætte Bo Henriksen på plads:

»Det er derfor, at du er blevet reporter,« svarer Carsten V. Jensen kækt og fortsætter:

»Jeg har det jo sådan, at skal man købe en aktie, så skal den ikke være i top, så skal den være i bund. Lige nu og her har han haft en mindre god periode, og den sidste periode i København var måske også mindre god. Men han har rigeligt med potentiale til at spille i Brøndby, og nu er det op til os at forløse det. Jeg tror, vi to kommer til at snakkes ved i løbet af året.«

Andrija Pavlovic kommer til fra Rapid Wien, hvor han i seneste sæson var udlejet til Apoel. Pavlovic var ikke i truppen til dagens kamp mod FCK, som Brøndby vandt med 2-1.

Den tidligere Brøndby-spiller Kamil Wilczek scorede for FCK, men det var ikke nok, da Lindstrøm og Uhre hev sejren hjem til Vestegnen.

Øverst i artiklen kan du høre Carsten V. Jensen og Bo Henriksen diskutere Pavlovic-transferen.