Landstræner Brian Riemer var fredag gæst i B.T.s fodboldpodcast, B.T. Fodbold, og her faldt snakken undervejs på målmandssituationen.

Landsholdets faste målmand de seneste 10 år - Kasper Schmeichel - har kæmpet med form og sygdom i sin skotske klub Celtic. 

Imens har Mads Hermansen generobret målmandsposten i West Ham med nogle flotte præstationer. Og onsdag stod Filip Jörgensen en glimrende kamp for Chelsea.

Og det har fået debatten om, hvem der skal stå på mål i den kommende VM-playoffkamp hjemme mod Nordmakedonien til at blusse op. En debat, som landstræneren hilser velkommen. 

»Kasper har  - hvis man ser bort fra hans far - stået allerflest landskampefor Danmark. Men Kasper er blevet 39 år, og selvfølgelig skal der være en offentlig debat om en 39-årig.« 

Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

»Jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke synes, der er forskel på markspiller- og målmandspositionen. Jeg spiller med de spillere, som jeg synes, er de rigtige - og det gør jeg også på målmandsposten. Derfor følger jeg også situationen i vores målmænds klubber med stor interesse,« siger Brian Riemer i B.T.-podcasten. 

»Jeg har noteret mig, at der på målmandsposten er mange, der byder sig til. Det skal vi glæde os over.«

Nogle vil påstå, at Kasper Schmeichel er en så stor personlighed og har været en så markant  spiller på landsholdet, at du ikke tør sætte ham af ... 

»Det er helt forkert. Så skal man ikke have det job. Det er meget simpelt. Kasper Schmeichel står for Danmark, hvis han er den bedste - og det er selvfølgelig mig, der bestemmer det.« 

»Han kommer aldrig til at stå en landskamp under mig, fordi han har stået 120 landskampe, har stået dernede i 10 år, eller fordi han reddede et straffespark engang. Det kan jeg sige med 100 procent.«

»Det er den bedste målmand, der kommer til at stå for Danmark. Det kan jeg garantere.«

Danmark møder Nordmakedonien i Parken den 26. marts. Vinder Danmark her, venter der en altafgørende udekamp mod Tjekkiet eller Irland. Vinderen får en VM-billet.

Lyt til hele episoden med Brian Riemer herunder:

B.T. Fodbold

I denne special har podcasten besøg af landstræner Brian Riemer til en snak om landsholdets tilstand her tre uger, inden VM-skæbnen besegles. Blandt emnerne er blandt andet målmandssituationen, pivfarlige Nordmakedonien, AC's situation og en fodboldudvikling, der kan gøre Brian Riemer topfrustreret. Denne podcast er sponsoreret af Hello Fresh. Gå ind på hellofresh.dk og spar 959 kroner og få en gratis dessert med i tre måneder. Vært: Lasse Vøge Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd Gæst: Brian Riemer Producer: Teis Thornberg & Daniel Sarto Lassen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen