For to måneder siden tog Rasmine Laudrup en stor beslutning.

Den 25-årige datter af fodboldikonet Brian Laudrup smed alt, hvad hun havde i hænderne, og flyttede til den nordjyske flække Aars - langt fra familien og vennerne i København - for at forfølge sin drøm om blive én af landets bedste springryttere.

Siden hun var en lille pige, har Rasmine Laudrup brændt for sporten - og interessen er kun vokset, som årene er gået.

Så derfor tøvede hun ikke med at sige farvel til job, familie og venner, da muligheden for at satse alt på springridningen pludselig bød sig.

»Jeg og en veninde fik et tilbud om at komme op og ride for et stutteri, der hedder Rævhalegård. De har nogle rigtig gode heste. Og vi fik muligheden for at bruge al vores tid på at ride og så også få lidt penge for det,« fortæller Rasmine Laudrup.

»Så valgte jeg simpelthen at smide alt, hvad jeg havde i hænderne, og flytte til Jylland og satse stort på ridningen. Prøve at dygtiggøre inden for den sport, jeg elsker. Det er simpelthen det, jeg gør nu. Så nu laver jeg ikke andet hele dagen end at sidde på en hesteryg.«

Og sammen med sin hest, Nadal - der i øvrigt ikke er opkaldt onkel Michaels tidligere holdkammerat i FC Barcelona - kan Rasmine Laudrup nu tillade sig at drømme stort.

»Jeg vil gerne op og deltage i det, der hedder s-klasser, som er det sværeste, man kan ride. Deroppe kunne jeg godt tænke mig at blande mig med de bedste. Jeg tror, min hest har potentialet til det, men den er kun fem år gammel - så der går nok lige et par år endnu.«

Rasmine Laudrup er flyttet til Aars for dyrke springridning på fuld tid.
Rasmine Laudrup er flyttet til Aars for dyrke springridning på fuld tid. Foto: Michael Drost-Hansen
Vis mere

»Det svære ved ridning er, at man er afhængig af at have en god hest. Og gode heste er meget dyre. Og i og med, at jeg kun er 25 år og betaler det meste selv - fordi jeg er blevet en voksen kvinde - så har jeg ikke råd til at give en million kroner for en god hest. Så jeg har i stedet prøvet at investere i en yngre hest, som jeg tror på kan gå hele vejen.«

'Hele vejen' - taler vi så OL og sådan noget?

»OL er da helt klart noget, jeg har drømt om - men der er sateme også lang vej dertil. Jeg har masser af støtte hjemmefra, men jeg har ikke nogen, der ligesom interesserer sig for springridningen på samme måde, som jeg gør. Og helt forstår sporten.«

»Så jeg er en lille smule alene, og derfor er jeg lidt i tvivl om, hvor realistisk det er at drømme så stort. Men det er et realistisk mål at komme til at blande mig med de allerbedste i Danmark,« fortæller hun.

Rasmine Laudrup med sine forældre, Brian og Mette Laudrup. (FOTO: Rasmine Laudrup)
Rasmine Laudrup med sine forældre, Brian og Mette Laudrup. (FOTO: Rasmine Laudrup)
Vis mere

Det har selvfølgelig ikke været omkostningsfrit pludselig at hive sine rødder op. Det erkender den yngste af Brian og Mette Laudrups to børn.

»Jeg savner mine forældre rigtig meget. Dem er jeg jo vant til at bo to kilometer fra. Så jeg plejer at være sammen med dem flere gange om ugen. Vi er jo en meget tæt familie. Så dem savner jeg rigtig, rigtig meget.«

»Men heldigvis har jeg fundet en rigtig dejlig kæreste heroppe. Så når jeg har lidt fritid, bruger jeg den sammen med ham.«

I Danmark er det vel nærmest kun kongefamilien, der har tiltrukket sig mere opmærksomhed end Laudrup-familien.

Foto: Michael Drost-Hansen
Vis mere

Og for Rasmine Laudrup har der både været fordele og ulemper ved at være en springrytter med et efternavn, som alle studser over.

»Jeg har et navn, som mange lægger mærke til, og derfor har det faktisk været forholdsvist let at finde nogle, der vil støtte mig lidt med nogle små sponsorater, rideudstyr og sådan nogle ting. Jeg synes, at jeg har kunnet bruge det rigtig fint, fordi folk også ved, hvad man står for - 'Laudrup' forbinder mange jo med noget rigtig godt.«

»Men det har også nogle gange været lidt svært. For der er mange, der ikke rigtig har forståelse for, hvorfor vi ikke bare har kunnet smide en million kroner efter en god hest. 'Der må jo være penge nok'. Men sådan fungerer det jo bare ikke. Jeg er jo også en pige, der skal lære, hvordan livet hænger sammen. Man kan jo ikke bare få og få. Man er nødt til at stå på egne ben. Og det har folk lidt svært ved at forstå indimellem,« fortæller hun.

I det hele taget har Rasmine Laudrup levet et liv, som har budt på nogle oplevelser og udfordringer, som de færreste rigtig kan forholde sig til. Hendes far er kendt over hele verden - og alle danskere har en holdning til ham og hans mindst lige så kendte bror.

»Jeg har jo aldrig prøvet andet. Så jeg ved ikke rigtig, hvordan det er at have en far, der ikke er verdensberømt. Jeg synes, det har været rimelig let at være Brian Laudrups datter. Mine forældre har været gode til at holde mig og min bror væk fra de negative ting, der eksempelvis kan have været i forbindelse med pressen.«

»Jeg synes primært, at min barndom har været dejlig og for det meste let. Det sværeste har været, at vi som familie rejste så meget og hele tiden har skullet rive rødderne op. Det var lidt svært hele tiden at skulle vænne sig til et nyt sted. Jeg har ikke bare gået på én skole, og jeg har ikke barndomsveninder, som de fleste ellers har.«

»Det var lidt svært, men ellers er vi jo bare en ganske almindelig familie, der bare render rundt med et kendt efternavn,« lyder det fra Rasmine Laudrup.

Børn af store fodboldspillere kan ofte have svært ved at træde ud af deres fædres. Kasper Schmeichel har været træt at blive kendt som 'Peter Schmeichels søn'. Der var nærmest umenneskeligt store forventninger til Michael Laudrups to sønner, der begge var udstyret med et betragteligt fodboldtalent.

Men Rasmine Laudrup føler ikke et pres ved at kendt som 'Brian Laudrups datter'. Hun er først og fremmest sig selv.

»Nej, for jeg bruger ikke mit efternavn til at promovere noget som helst. På Instagram er jeg heller ikke typen, der lægger megamange billeder op af min far. Jeg prøver ikke at blive kendt på de sociale medier ved at bruge ham. Jeg er jo bare mig. Og jeg tror, at folk synes, det er fedt at følge mig, fordi jeg har en sport, jeg går meget op i.«

Har du egentlig spillet fodbold?

»Ja, det har jeg. Men jeg var ikke det store talent ... haha. Jeg kan godt finde ud af det, men det var ikke det, jeg skulle satse på. Så var det bedre med hestene ... haha.«