Lyt til artiklen

Den tidligere landsholdsstjerne Brian Laudrup promoverer Dubai og forsvarer beslutningen over for B.T.

Brian Laudrup er med til at promovere Dubai i forbindelse med en kampagne for emiratet op til VM i fodbold hos nærtliggende Qatar.

På en video på Visit Dubais hjemmeside kan man se og høre den tidligere danske landsholdsstjerne fortælle om sin legendariske jubelscene efter sin scoring mod Brasilien ved VM i 1998.

53-årige Laudrup taler dog også i rosende vendinger om omgivelserne i Dubai, der forventes at huse en del af de fans, der skal til VM i Qatar.

De Forenede Arabiske Emirater, som Dubai ligger i, har fået kritik for at være kant med menneskerettighederne, men Laudrup forsvarer sin beslutning om at promovere Dubai i et skriftligt svar til B.T.

Han påpeger blandt andet, at 65.000 danskere årligt blandt de 14 millioner turister i Dubai, hvis kampagne bærer navnet "Where the world celebrates".

- I den forbindelse kan fodbold i almindelighed og et VM i særdeleshed noget særligt. Mennesker og kulturer fra hele verden kan være samlet om en begivenhed, hvor de både støtter deres eget land og samtidig komme i kontakt med folk fra andre nationer.

- Derfor tror jeg på, at vi lærer mere af at være sammen end at holde afstand fra hinanden, skriver Laudrup blandt andet i sit svar til B.T.

Laudrup mener desuden, at Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har tildelt Qatar VM-slutrunden, og derfor bør det være Fifa, der i "høj grad bør lære af debatten".

/ritzau/