Lyt til artiklen

'En stille og rolig fyr, der bare er én af drengene'.

Sådan beskriver danske Martin Braithwaite superstjernen og holdkammeraten Lionel Messi fra FC Barcelona.

Det sker i et nyt interview med TV3 Sport.

Her har den garvede reporter Luna Christofi sat danskeren i stævne til en snak om Messi og opholdet i Barcelona.

(Photo by Josep LAGO / AFP)
(Photo by Josep LAGO / AFP) Foto: JOSEP LAGO
Vis mere

Martin Braithwaite fortæller, at Messi er langt fra at være en krukket og arrogant fodboldstjerne.

Faktisk er han bare en af drengene.

»Når du kender ham (Messi, red.) og er tæt på, kan du se, at han bare er én af drengene. Han er helt stille og rolig og helt nede på jorden. Han kan lide at have det sjovt, og han vil bare spille fodbold, fordi han elsker det,« fortæller Martin Braithwaite.

Den lille argentiner har udadtil ry for at være stille og ikke sige så meget til omgivelserne.

(EPA/ALEJANDRO GARCIA)
(EPA/ALEJANDRO GARCIA) Foto: ALEJANDRO GARCIA
Vis mere

Men det billede kan Martin Braithwaite ikke genkende.

»Han taler mere med os, end folk måske vil tro. Jeg føler ikke, at han er stille. Det er mere sådan noget, medierne tror. Han er snaksagelig, der er ikke noget der,« siger den danske landsholdsspiller.

Barcelona har i denne sæson fået daglige tæv i de spanske medier, der fortæller om alt fra økonomisk kaos til uro i spillertruppen.

Det sidste afviser Martin Braithwaite alt om.

(EPA/ENRIC FONTCUBERTA)
(EPA/ENRIC FONTCUBERTA) Foto: ENRIC FONTCUBERTA
Vis mere

Omklædningsrummet fungerer fortræffeligt, siger han.

»I medierne bliver vi beskrevet som en trup, der er sindssygt svære at have med at gøre og har problemer. Men sådan er det slet ikke,« forklarer Martin Braithwaite og fortsætter:

»Vi har en sindssyg holdånd. Et omklædningsrum med en masse tumult ville ikke kunne komme tilbage i kampene. Vi står sammen og har det fantastisk sammen som trup.«

Se hele interviewet øverst i artiklen.