Fra 2003 til 2006 var han farlig spydspids i FC København. I 2014 lagde han støvlerne på hylden, og nu gør han så et overraskende comeback.

Brasilianske Alvaro Santos skal i det nye år score mål i den svenske tredjedivision for klubben Höganäs.

»Jeg har spillet fodbold hele mit liv, og jeg har lyst til stadig at spille fodbold,« siger han til Helsingborgs Dagblad.

Den 37-årige angriber har ellers ikke spillet fodboldkampe i tre år. I 2014 sagde han farvel til både Norden og den professionelle tilværelse og tog i stedet hjem til Brasilien for at starte et fodboldakademi. Der gik dog ikke længe, før han atter var tilbage i Sverige, hvor han i 2000-2003 og igen fra 2009-2014 var på kontrakt i Helsingborg og Örgryte. Øverst i artiklen kan du se de tre bedste efterårsmål i Superligaen

I dag er han i U17-træner i klubben, der ved årtusindskiftet hentede ham til Europa. Et job, han fortsætter med selv om hans egen karriere nu genoptages.

Alvaro Santos trænede allerede i efteråret med i andendivisionsklubben Hittarp uden dog at spille kampe. I stedet er han altså nu havnet i Höganäs.

»Min krop har godt af at lave noget. Jeg spiller så meget som muligt, jeg ved ikke, hvor meget det bliver til,« siger Alvaro Santos.

Alvaro Santos var i midten af 0'erne en stærk angriber for FC København.
Alvaro Santos var i midten af 0'erne en stærk angriber for FC København. Foto: Lars Helsinghof Bæk
Vis mere

Det er ikke hverdag for Höganäs at have spillere i truppen med Santos' CV. Derfor er træner Burim Nikqi da også henrykt over nyerhvervelsen:

»Det vil være godt for os med hans rutine og de kvaliteter, han besidder. Og så er han en fantastisk positiv og venlig person. Han har en holdning, som vi i Sverige virkelig kan lære meget af. Vi kan lære meget om, hvordan man skal opføre sig, og hvordan man vil opfattes, siger han til Helsingborgs Dagblad.

Alvaro Santos nåede i sine tre år i Danmark at spille 120 kampe og score 50 mål for FC København. I 2006 blev han solgt videre til franske Sochaux.