Advarsel: Følgende kan ødelægge resten af dagen for læsere med kærlighed for Brøndby IF.
For Brøndbys helt store efterårsprofil, midtbanestrategen Noah Nartey, er færdig i klubben - senest, når hans kontrakt udløber næste sommer.
Brøndbys sportsdirektør, Benjamin Schmedes, siger til TV3 Sport, at U21-landsholdsspilleren ikke ønsker at forlænge med vestegnsklubben.
»Det har ikke været nogen hemmelighed, at vi har ydet vores maksimale indsats - måske endda mere - for at overbevise ham om at forlænge kontrakten.«
»Ingen kan tvinge nogen til noget. Og derfor respekterer vi, at Noah ikke er villig til at forlænge sin kontrakt,« siger Schmedes.
Se hele interviewet med Brøndby-direktøren øverst.
Del:

