Bo Svensson støder til FCK-trup efter sygdom
Bo Svensson er kommet sig over sygdom og rejser til Finland, hvor FCK møder Inter Turku.

Bo Svensson er kommet sig over sygdom og rejser til Finland, hvor FCK møder Inter Turku.

Cheftræner Bo Svensson vil være til stede i Finland, når FC København torsdag aften klokken 18.00 møder Inter Turku i den første af to playoffkampe, hvor der er en plads i Conference League på spil.
Svensson var på grund af sygdom ikke med, da truppen fløj til Finland onsdag, men nu er han blevet frisk nok til at rejse.
- Bo Svensson er blevet "kampklar" efter sygdom og flyver torsdag formiddag til Helsinki og videre til Turku, skriver FCK på sin hjemmeside.
På spillerfronten mangler FCK en del spillere i Finland.
Således er Diant Ramaj, Dominik Kotarski, Andreas Cornelius, Thapelo Maseko, Magnus Mattsson, Rodrigo Huescas, Dominik Sarapata og Hunor Németh blevet hjemme.