Overalt på diverse stadioner i Europa er tribunerne prydet med papfigurer som erstatning for de manglende fans på de tomme sæder.

Også i Superligaen har det været en måde 'at skabe stemning på'.

I England har en fan betalt for at placere en papfigur med den tidligere terrorleder Osama Bin Laden på et sæde, men det blev for meget for klubben.

BBC-reporteren Adam Pope skriver i et tweet, at klubben har sørget for at fjerne figuren og nu vil sørge, at lignende ikke vil ske igen.

Osama Bin Laden var leder af terrorbevægelsen Al Qaeda og blev i 2011 dræbt af de amerikanske styrker i en alder af 54 år.

Han var faktisk interesseret i engelsk fodbold og var eftersigende Arsenal-fan, da han havde havde fulgt klubben i mange år siden 1970'erne, hvor han studerede i London og kunne følge Premier League fra tætteste hold.

Leeds United er, med eller uden støtte fra Bin Laden, på andenpladsen i Championship og ligger efter 38 runder til oprykning til den fineste række.

I weekenden møder de nummer tre i rækken, Fulham, i et meget imødeset opgør. Uden Bin Laden på tilskuerpladsene.