David Beckham blæste på coronareglementet i Miami, da han fejrede sønnen Cruz' fødselsdag.

Det er billedet fra fødselsdagsfejringen, der har vagt opsigt på de sociale medier.

'Åh, de rige og forkælede tager ind og ud af lande, poserer på billeder og går ikke i karantæne. Imens er jeg blevet inden døre i Florida og haft maske på,' skriver en frustreret bruger på Twitter.

'Man går jo ud fra, at der ikke er covid-19 blandt de rige,' lyder det ironisk fra anden bruger.

På billedet står David Beckham med armen om sin søn Cruz og sangeren Marc Anthony yderst til venstre, hvor ingen af dem bærer maske.

Det er et krav i Miami, at man skal bære maske og holde afstand, men selvom Beckham-familiens fejring var på et offentligt sted, så familien stort på det krav.

Nogle lokale amerikanere skriver til billedet, at de dog mener, at man ikke skal have maske på, så snart man alligevel er sat ved et bord sammen – selvom de generelle regler siger noget andet.

På Instagram kom den stole fodboldlegende med en kærlig hilsen til sin søn i anledningen af hans fødselsdag.

'Tillykke med din 16-års fødselsdag, min lille mand … Hav den mest fantastiske dag. Far er så stolt af dig,' skrev David Beckham.

Familien Beckham har opholdt sig i USA, efter David Beckham købte Inter Miami FC, og de blev rykket op i den bedste amerikanske fodboldrække.