En af verdens bedste managere, Manchester Citys Pep Guardiola, har et meget besynderligt ritual før hver eneste kamp.

Han skal nemlig ringe til sin kone, før kampene bliver fløjtet i gang.

Det afslører han over for BetSafe, da han bliver spurgt om, hvordan han sætter sig op til kampene ifølge Mirror.

Tidligere har Guardiola ellers udtalt, at han ikke havde nogen ritualer.

»Lige før jeg går ind på stadion, så ringer jeg altid til min kome og min ældste datter. Før i tiden valgte min kone også, hvilket jakkesæt, jeg skulle have på til kampene, men nu går jeg kun i en slags jakkesæt. Det kan jeg bedst lide,« afslører manageren og understreger:

»Jeg har ikke andre ritualer end at ringe til min kone.«

Manchester City vandt med hele 7-2 over Stoke i lørdagens Premier League-kamp. City har endnu ikke tabt en kamp i den indeværende Premier League sæson.

Pep Guardiola vandt månedens manager i Premier League i september efter at Manchester City havde banket Liverpool, Watford, Crystal Palace og Chelsea i løbet af den måned uden at have lukket et eneste mål ind.