DBU har ageret ringe og amatøragtigt, og Claus Bretton-Meyer og resten toppen burde afgive noget af deres millionløn til kvindelandsholdet, mener bestyrelsesformand i Kolding Q.
Bestyrelsesformanden i fodboldklubben Kolding Q, Niels Sterndorff, ærgrer sig gul og grøn over måden hvorpå, det danske fodboldforbund DBU har håndteret landsholdskonflikten. Sagen burde aldrig være endt, hvor den er nu, og det kunne have været undgået, hvis DBU havde været tidligere ude.
»Vores piger går ned og leverer en rigtig god præstation, de henter sølv med hjem, og der er stor opmærksomhed omkring dem. DBU burde jo skynde sig at få solgt dem til en sponsor, så de kunne hæve lønniveauet. Men de har ganske enkelt sovet i timen,« siger Niels Sterndorff til BT.
Og nu er endnu en landsholdskonflikt mellem DBU og Spillerforeningen igang. For mens spillerne ønsker en forbedret aftale, der i højere grad kompenserer spillerne økonomisk, er man stadig ikke nået til enighed med DBU.
Selvom kvindelandsholdet tog til EM og leverede en mere end godkendt præstation, der betød, at de returnerede med sølvmedaljer, så står det sportslige setup langt fra mål med de målsætninger, DBU har til holdet.
»DBU vil have, vi (Danmark, red.) skal være en top 3 nation, men vores spillere bliver bare ikke aflønnet derefter – og det er DBUs største selvmål,« siger Niels Sterndorff, der undrer sig over, at lønkravet skal være så stort et problem.
»Det er jo ikke store millionlønninger, de (DBU, red.) skal hente hjem. Det er ingenting. Nogle af pigerne løber rundt til samme løn som 2. Divisions-spillere i herrerækken, mens nogle slet ikke tjener noget på det. Imens hiver toppen i DBU milliontunge lønninger hjem, og de kunne jo passende give noget af deres væk,« siger han.
Som et eksempel peger han på forsikringsdelen af forhandlingerne. Her har der været ballade om, hvorvidt DBU eller spillernes egen klub skal betragtes som arbejdsgiver, når de optræder i den rød-hvide trøje. Og som tidligere direktør for flere store danske virksomheder, mener han, at DBU har fejlet.
»Hvis der er problemer med forsikringsdelen, så tænker jeg ikke, at det er et stort problem at få et forsikringsselskab til at sponsere holdet. De er en attraktiv vare, og tiden er virkelig til kvindefodbold. DBU har igen fejlet, og jeg kan snart ikke huske én god sag fra deres side,« siger han.
Og den manglende fokus på kvindesiden kan påvirke fremtidens kvindelige talenter. Det kan i sidste ende betyde, at Danmark ikke bygger videre på det gode sportslige momentum, man har lige nu, og i stedet sakker bagud i forhold til konkurrenterne.
»Lige nu ser vi en stor udvikling i antallet af kvindespillere. Men der bliver ikke sat ressourcer af til det. Vi har (i Kolding Q, red.) én fuldtidsansat elitetræner til syv hold. Hvordan skal vi lave klubudvikling og udvikle spillere, når vi ikke har penge til at uddanne trænere? Den danske træneruddannelse er den dyreste i Europa, og den kun koster en femtedel i Tyskland,« siger han.
