Det er stadig en af dansk fodbold største sensationer, dengang Herfølge Boldklub snød alle favoritter og blev danske mestre ved årtusindeskiftet. 

Men nu er mindet om triumfet væk. Ja, den er faktisk blev stjålet. 

Det har fodboldklubben opdaget ved en gennemgang af klubbens pokalskab, og nu har man meldt sagen til politiet. 

Den stjålne pokal er ikke den mesterpokal, man kan se de danske mestre fejre triumfen med, når Superligaen er afgjort - den er kun til låns.

I stedet får alle hold en miniaturemodel, og det er altså den, der er forsvundet. 

Pokalen har en værdi på cirka 40.000 kroner foruden de mange minder, der er forbundet med den.  Og klubben har ikke råd til at erstatte den.

»Det ene er selvfølgelig ærgrelsen over, at nogen stjæler pokalen, men et mysterium for os er også, at tyven tilsyneladende har haft en nøgle, da der ikke er tegn på at skabet er brudt op. En nøgle vi igennem noget tid har forsøgt at finde uden held,« siger Herfølge Boldklubs formand Kim Konradsen til SN.

Herfølge, der i dag er en del af fællesskabet HB Køge, har haft besøg af politiet, der har taget aftryk og derudover udlover man en dusør på 5000 kroner.