Beslutning om boykot kan koste VM-deltagelse
Uefas boykot af Fifa kan koste de danske fodboldkvinders VM-deltagelse.

Uefas boykot af Fifa kan koste de danske fodboldkvinders VM-deltagelse.

Det europæiske fodboldforbund Uefa besluttede torsdag at boykotte det internationale fodboldforbund Fifa efter præsident Gianni Infantinos planer om at sælge dele af VM-turneringen til private investorer.
Boykotten betyder blandt andet, at Uefas 55 medlemsnationer ikke vil deltage i turneringer arrangeret af Fifa.
Det kan få konsekvenser for det danske kvindelandshold, som efter planen skal deltage ved næste sommers VM-slutrunde i Brasilien efter at have kvalificeret sig.
Med boykotten kan deltagelsen dog blive droppet, bekræfter DBU-formand Jesper Møller over for DR Sporten.
Han understreger samtidig, at han forventer, at Infantinos forslag bliver taget af bordet.
»Men ellers er det jo et klart signal om, at vi ikke vil deltage i de turneringer (kvindernes VM og VM for ungdomshold, red.),« siger han.
Jesper Møller håber dog, at der findes en løsning, inden et reelt boykot af turneringer bliver nødvendigt.