»Skulle dét være et rødt kort? Vi er ikke kvinder, vi spiller fodbold.«

Sådan lød det fra Juventus-spilleren Emre Can efter onsdagens Champions League-kamp mod Valencia, skriver Goal.

Her fik Cristiano Ronaldo vist det røde kort efter at have revet Jeison Murillo i håret, og det kostede en udvisning til portugiseren, der forlod banen i tårer.

Og det fik Emre Can til at komme med kommentaren.

Emre Can har sendt en undskyldning afsted på Instagram.
Emre Can har sendt en undskyldning afsted på Instagram. Foto: Instagram
Vis mere

Efterfølgende fik tyskeren dog massiv kritik for at være sexistisk på de sociale medier, og er er blot et udpluk af kommentarerne på Twitter:

  • 'Det handler ikke om femister, der hader ham men bare folk der hader stereotyp sexisme'
  • 'Emre Can tyer til sexisme i sit forsvar af Ronaldo'
  • 'Juventus-kvinderne er mestre i Italien. Kan nogen fortælle Can, at sexisme er klamt - både i fodbold og andre steder?'

Derfor er Emre Can nu kommet med en undskyldning.

'Jeg vil gerne understrege, at min kommentar ikke var for at være nedladende overfor kvinder, kvindefodbold eller ligestilling på nogen måde. Alle der kender mig, ved jeg har respekt for kvinder og ligestilling,' skriver Emre Can, der understreger, at han blot ville forsvare Cristiano Ronaldo.

Cristiano Ronaldo fik tårer i øjnene onsdag aften.
Cristiano Ronaldo fik tårer i øjnene onsdag aften. Foto: JUAN CARLOS CARDENAS
Vis mere

'Min intention var at støtte op om min holdkammerat efter en forkert beslutning, der kunne have haft indflydelse på vores spil. Jeg vil gerne undskylde, hvis mine kommentarer har stødt nogen,' skriver Emre Can.

Hvor lang en karantæne Cristiano Ronaldo får for det røde kort vides endnu ikke.

UEFA har torsdag meddelt, at der er startet en disciplinærsag, og der vil blive set nærmere på episoden den 27. september.

Skulle Cristiano Ronaldo få mere end én spilledags karantæne, går han som minimum glip af det ene opgør mod sin tidligere klub, Manchester United.