Det kan ende i et kæmpe drama. 

Når Danmark skal jagte VM-billetten tirsdag aften mod Tjekkiet i Prag, er det langt fra udelukket, at det hele bliver afgjort efter en straffesparkskonkurrence. 

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det skete i hvert fald for Tjekkiet i opgøret mod Irland i torsdags, hvor irske fans efterfølgende beskyldte tjekkerne for beskidte tricks. 

Ved hvert irsk spark blev en sirene sat i gang for at forstyrre mest muligt. 

Landstræner Brian Riemer ved godt, det kan blive aktuelt igen mod Danmark. 

»Vi har selvfølgelig noteret os, at det er meget normalt. Om det er sirener, lasere eller folk, der står og vifter med noget. Det er en del af fodbold,« siger han på det sidste pressemøde inden skæbnekampen. 

Han fortsætter:

»Dér hæfter jeg mig ved, at vi har nogle topprofessionelle spillere, der er vant til at spille under pres og afgøre vigtige situationer. Det er altafgørende for mig.« 

»Om der er en, der har taget en sirene ind, har jeg nok svært ved at stoppe ham i,« griner han. 

I det hele taget har danskerne trænet straffespark, siden de mødte ind mandag i sidste uge. 

Mod Nordmakedonien blev det ikke aktuelt i 4-0-sejren, men det kan det altså tirsdag aften. 

»Det scenario har vi også forberedt. Vi ved, hvordan vi griber det an,« slutter Riemer. 

Kampen fløjtes i gang 20.45 på Letná Stadion i Prag. B.T. er til stede, og du kan følge med før, under og efter. 

B.T. Fodbold

I denne specialudgave zoomer podcasten ind på torsdagens danske superaften i Parken. Aftenens helt og skurk kåres. Og så kigger vi frem mod Danmarks tirsdagsgys mod Tjekkiet, hvor der står en VM-billet på spil. Denne podcast er sponsoreret af Hello Fresh. Gå ind på HelloFresh.dk, spar op til 959 kr. og få gratis snacks med hver bestilling i 3 måneder! Vært: Lasse Vøge, B.T.s sportsredaktør Gæster: Jonas Ryefelt og Johnny Kokborg, B.T.s sportsjournalister Producer: Emilie Maja Jeppesen og Teis Thornberg Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen