Det var en stor sejr for Juventus – men det var også en sejr til Davide Astori.

Sådan lød det fra Juventus-krigeren Georgio Chiellini efter onsdagens Champions League-triumf, hvor Tottenham blev sendt ud i 1/8-finalerne.

»Vi dedikerer ikke kun den her kamp til ham, for vores tanker er hos ham hele tiden i disse dage,« sagde Georgio Chiellini til engelsk tv efter 2-1-sejren over det engelske hold.

Italiensk fodbold har været kastet ud i stor sorg siden i søndags, hvor Fiorentina-anføreren Davide Astori blev fundet død på et hotelværelse i Udine.

Og Georgio Chiellini indrømmede onsdag, at det har været en svær tid siden.

»Jeg har grædt mange gange. Jeg har altid troet på ham, for han var en fantastisk spiller,« sagde Juventus-spilleren om landsholdskammeraten:

»Det har været svært, fordi vi har været nødt til at tænke på kampen. Han vil altid være i vores hjerter.«

Torsdag skal Davide Astori begraves i Firenze. Begravelsesceremonien finder sted kl. 10 ved kirken Basilica di Santa Croce.

Fodboldtilhængerne i Firenze har i de seneste dage kunnet sige farvel til Davide Astori i et kapel:

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Også uden for Fiorentinas hjemmebane mindes klubbens fans Davide Astori:

Vis mere

Vis mere

Vis mere

Her vil Georgio Chiellini være til stede sammen med rigtigt mange andre fodboldspillere, familie og venner.

»I morgen (torsdag, red.) vil vi give ham det sidste ’ciao’ med alle holdkammeraterne,« sagde han onsdag aften efter den samlede 4-3-sejr over Tottenham.

Juventus-spilleren erkendte i går, at tiden fremover bliver svær at indstille sig på – med tanke på, at Davide Astori ikke længere vil være en del af eksempelvis landsholdssamlingerne.

»Det er svært, men vi må forsøge at komme videre med vores liv. Og på landsholdet er det vigtigt for os altid at komme med positiv følelelse og smile. Vi vi altid smile i vores hjerter,« sagde Georgio Chiellini.

Ved en obduktion tirsdag blev det fastslået, at den 31-årige fodboldspiller døde af en blodprop i hjertet.

Davide Astori efterlader sig sin hustru og en toårig datter. I Fiorentina og Cagliari har man meldt ud, at man trækker hans nummer 13 tilbage for at mindes fodboldspilleren.