Nicklas Bendtners kæreste har fået en meget speciel tatovering.

Philine Roepstorff kunne for et par dage siden afsløre, at hun havde fået en tatovering i nakken med kærestens kælenavn 'Lord'.

På Instagram har Philine Roepstorff mandag givet et lille indblik i sit liv til hendes mere 290.000 følgere, der kunne stille hende forskellige spørgsmål.

Her blev hun spurgt ind til, om tatoveringen var noget, hun frygtede at komme til at fortryde på sigt.

Vis mere

'Det er min eneste, ja. Og jeg fortryder ikke ting. Jeg lærer altid af mine fejl. Så hvis vi nogensinde slår op, lærer jeg bare, at det ikke var så smart at få min kærestes navn bag på, men jeg skulle prøve det.'

Derudover afslører den 26-årige model, at hun blandt andet har motorcykelkørekort, mens hun også fortæller om diverse fremtidsplaner.

Tidligere har Philine Roepstorff fortalt til norske VG, at hun har droppet en modelkarriere i USA for at følge kærestens fodboldliv, der lige nu er i norske Rosenborg.

Nicklas Bendtner har siden 3. januar været i gang med at afsone 50 dages fængsel med fodlænke i sin lejlighed i København.

Både Philine Reopestorff og Nicklas Bendtner har med mellemrum vist hverdagen fra afsoningen frem på de sociale medier.

Blandt andet da han 16. januar fyldte 31 år og blev fejret med kage og kæreste-hygge.

Nicklas Bendtner har under sin afsoning haft mulighed for at passe sit job som fodboldspiller ved at træne i et fitnesscenter, mens han også har lov til eksempelvis at handle ind på bestemte tidspunkter.

Der har også været tid til restaurant-besøg under afsoningen. Du kan læse mere om, hvorfor Bendtner må det her.