Arsenal vandt mandag 2-1 over Aston Villa. Med sejren generobrer London-klubben førstepladsen i Premier League.

Arsenal har kun tabt en enkelt kamp på hjemmebane i den bedste engelske række i denne sæson. Det var til Aston Villa. Derfor tørstede Arsene Wengers mandskab også efter revanche i mandagens opgør.

'The Gunnars' bragte sig foran efter 34 minutter ved Jack Wilshere, da den engelske landsholdsspillet afsluttede et gennemspillet angreb.

Bare to minutter efter blev føringen fordoblet. Denne gang nøjedes Jack Wilshere med at assistere ved målet, da han stjal bolden fra Aston Villas El Ahmadi på midten af banen. Herfra spillede han den til den tilbagevendte franske angriber Oliver Giroud, der flot sparkede den ind.

Aston Villa fik bragt spændingen tilbage i kampen, da belgiske Christian Benteke et kvarter før tid headede reduceringen i nettet. Nicklas Helenius' klub var i flere omgange tæt på udligningen, men Wojciech Szczęsny i Arsenal-målet leverede flere fremragende redninger.

Udover sejren bød kampen også på en anden god nyhed for Arsenal-tilhængerne, da Alex Oxlade-Chamberlain blev skiftet ind i slutningen af kampen. Det var hans første kamp siden august.

Der var ingen danskeren indblandet i mandagens opgør, hvor Nicklas Bendtner var skadet hos Arsenal, mens Helenius så hele kampen fra bænken.

Med sejren er Arsenal nu et point foran Manchester City i front af Premier League, mens Aston Villa indtager en 11. plads.