Nicklas Bendtner var tilbage i målhumør, da han søndag aften debuterede for de norske mestre, Rosenborg, i den norske liga.

Den danske angriber steg til vejrs i det 57. minut og headede Pål André Hellands præcise indlæg i kassen til 1-0 i åbningssejren på 3-0 mod Odd på hjemmebanen i Trondheim.

Efter kampen var det glad og lettet angriber, der talte med Eurosport. Det skriver VG.no.

»Når jeg scorer i min første kamp foran fansene er det perfekt,« sagde Bendtner efter kampen.

Også Odd-træner, Dag-Eilev Fagermo, har kun lovord at sige om den danske frontspids.

»Vi var strålende indtil vi så, at Bendtner er bedre end alle andre i Eliteserien,« lød det fra Odd-træneren.

Sondre Løvseth Rossbach og Rosenborgs anden nyerhvervelse, Milan Jevtovic, stod for de andre scoringer.

VIDEO: Se Nicklas Bendtner skyde bolden ind for Rosenborg:

 
Nicklas Bendtner startede inde for Rosenborg mod Odd, og han sørger for at hans nye hold kommer foran 1-0!
Vis mere