Fodboldfremtiden er uvis. Men Nicklas Bendtner har ikke økonomiske mareridt af den grund.

»Økonomisk ser det fint ud, så det er ikke sådan, at jeg står og mangler noget i den forstand,« siger han.

I det nyeste afsnit af dokuserien 'Bendtner og Philine' på Dplay fortæller den tidligere landsholdsspiller om sine overvejelser og planer på den anden side af den aktive karriere som fodboldspiller.

Det er noget, der måske/måske ikke er kommet lidt tættere på, efter at et skifte til en kinesisk klub faktisk var på plads, men blev spoleret af coronanedlukningen af store dele af verden.

»Jeg har også en masse investeringer, som jeg pønser på,« konstaterer Nicklas Bendtner:

»Og så håber jeg på, at jeg inden for de næste 10 år kan være lige så succesfuld og tjene de samme type penge, som jeg har gjort før hen i min karriere. Heldigvis har jeg allerede lagt frø ud til en karriere efter fodbolden.«

Hvor mange penge, angriberen egentlig har tjent gennem årene i Arsenal, Birmingham, Sunderland, Juventus, Wolfsburg, Nottingham Forest, Rosenborg og FC København er aldrig kommet frem. Men følger man 'Bendtner og Philine' er det tydeligt, at forbruget stadig er højt. Her har Nicklas Bendtner også fortalt, at han har tabt omkring 50 millioner på 'gambling, sjov og ballade'.

Han har altså ikke haft en arbejdsgiver, siden forholdet til FC København brast i december sidste år.

Nicklas Bendtner spillede senest i FC København i efteråret 2091.
Nicklas Bendtner spillede senest i FC København i efteråret 2091. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Det er dog også noget, der har haft en positiv effekt i forhold til at skabe et liv uden for fodbolden, fortæller han i nyeste afsnit af dokuserien.

»Det er også noget ret befriende og behageligt ved ikke at være bundet af noget. Jeg har jo ikke haft fri i 17 år - i 32 år hvis du spørger mine forældre - til ligesom at træffe min egne beslutninger og leve et frit liv. Det har været under restriktioner i al den tid, jeg har spillet fodbold. Det er noget jeg kan mærke: At være fri og hver dag bestemme over min egen tid er noget, jeg værdsætter meget meget højt,« siger Nicklas Bendtner.

Du kan se alle afsnit af 'Bendtner og Philine' på Dplay her