Roberto De Zerbi bliver ny træner i Tottenham.
Det skriver klubben på sine egne kanaler.
»Jeg er henrykt over at blive en del af denne fantastiske fodboldklub, som er en af de største og mest prestigefyldte i verden,« udtaler han i en pressemeddelelse fra klubben.
Dermed bliver De Zerbi klubbens tredje træner på få måneder.
29. marts blev den forrige træner Igor Tudor fyret efter blot seks uger på posten.
Den 47-årige kroatiske træner overtog jobbet i London-klubben fra danske Thomas Frank i midten af februar.
Tottenham startede sæsonen med Thomas Frank som cheftræner, men efter en række skuffende resultater blev danskeren erstattet af Tudor som en midlertidig løsning frem til sommer.
Resultaterne fortsatte dog med at være skuffende, og under den kroatiske træner blev det til fire nederlag og et uafgjort resultat i fem Premier League-kampe.
Opdateres...
