Spekulationer om hvorvidt parret er gået hvert til sidst har gennem flere måneder fyldt i medierne.
Nu bekræfter tennisstjernen Ana Ivanović bruddet med den tidligere fodboldstjerne Bastian Schweinsteiger.
Sådan skriver det tyske medie Kurier.
Ana Ivanovićs advokat skulle ifølge mediet have udtalt, at årsagen til bruddet er »uforenelige uenigheder«, men kommer ikke årsagen nærmere.
Det kommer måske ikke som den store overraskelse, da Bastian Schweinsteiger allerede er blevet set med en anden kvinde på en ferie på Mallorca, hvor de slentrer ned ad stranden hånd i hånd.
Personer tæt på den tidligere fodboldstjerne har endda kaldt det nye forhold for »seriøst«.
Tennisspilleren og fodboldspilleren blev gift i Venedig i 2016, og de har angiveligt kæmpet for at holde sammen på forholdet længe.
På trods af bruddet skal Ivanović og Schweinsteiger stadig se en del til hinanden.
De arbejder nemlig sammen som frontfigurer for modemærket Brax. Kontrakten løber frem til 2027.

