Det bliver de helt store navne, der skal spille på Old Trafford den 26. maj i år.
Her spiller Manchester United jubilæumskamp mod Bayern München. Det er nemlig 20 år siden, at det engelske hold med stjerner som Beckham, Schmeichel og Giggs vandt Champions League-finalen over tyskerne.
Og nu har Manchester United bekræftet, at David Beckham, Nicky Butt og Paul Scholes deltager i kampen.
Tidligere har klubben afsløret, at sir Alex Ferguson skal stå i spidsen for holdet, ligesom Gary og Phil Neville, Jaap Stam, Denis Irwin og 'The Great Dane' Peter Schmeichel skal styre forsvaret og målet.
I 1999 vandt United 'The treble'. Altså både Premier League, FA Cuppen og Champions League, og sæsonen står tilbage som én af de mest mindeværdige i moderne fodboldhistorie.
Champions League-finalen fra 1999 huskes blandt andet for den nuværende United-manager Ole Gunnar Solskjærs mål i det 93. minut.
Målet sikrede sejren på 1-2 til englænderne. Hvem der skal spille i angrebet