Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Den var næsten så godt som hjemme.

Den franske verdensstjerne Kylian Mbappé skulle til Real Madrid fra næste sæson – men sådan gik det som bekendt ikke.

Lørdag annoncerede den 23-årige angriber, at han bliver hos de nykronede franske mestre, Paris Saint-Germain, hvor han har spillet siden 2017. Først på leje, og siden skiftede han til at være på en permanent aftale til en værdi af 1,6 milliarder kroner.

Og lørdagens annoncering er ikke faldet i god jord hos alle – heller ikke hos David Beckhams søn Romeo Beckham, der spiller i sin fars MLS-klub, Inter Miami.

'Den her fyr er en joke,' skrev han til et billede af Mbappé på Instagram.

Heller ikke den spanske tv-vært José Felix Diaz er imponeret over franskmanden, som han kalder en »kujon«.

»Du bliver en glimrende spiller, men aldrig en god mand. Hvorfor? Fordi du har vildledt millioner af mennesker, ikke kun Florentino Pérez (præsident i Real Madrid, red.). For bare to uger siden, og endda for kun ti dage siden, sagde du stadig ja,« sagde han.

La Liga besluttede efter transfersagaen at klage til UEFA i henhold til Financial Fair Play, som netop handler om, at klubberne skal agere på ansvarlig vis med økonomien.

Alene for underskriften får Mbappé en milliard kroner, mens han kan se frem til en årsløn på 750 millioner kroner efter skat.