David Beckham fortæller nu om et særligt øjeblik, der ikke ligefrem står som den tidligere fodboldstjernes mest stolte øjeblik.

Det gør han i et nyt interview på det australske tv-show 'The Sunday Project'.

Her bliver han nemlig spurgt, om der er noget, han fortryder, når det gælder mode.

»Der er ét billede, som jeg har derhjemme af mig og den store Nelson Mandela. Og jeg havde cornrows. Så jeg sidder der med en fantastisk og inspirerende mand, og jeg sidder så med cornrows,« fortæller David Beckham med et smil på læben.

David Beckham mødte Nelson Mandela tilbage i 2003.
David Beckham mødte Nelson Mandela tilbage i 2003. Foto: JUDA NGWENYA
Vis mere

David Beckham har da også fremvist et hav af forskellige frisurer gennem årene, og senest blev der også spekuleret i, om han for nylig havde fået gjort noget ved håret.

I interviewet åbner den 43-årige stjerne også op om det 19 år lange ægteskab med Victoria Beckham, der ikke altid er lige let.

»At have været gift i så lang tid, som vi har, er altid hårdt arbejde. Det ved alle, men man får det til at fungere, man har svære situationer ved at rejse og være væk fra hinanden, men man får det til at fungere,« fortæller han.

Det populære par er da også fortsat nogle af de mest jagtede kendisser og har ofte skullet stå på mål for skilsmisserygter. Men David Beckham fortæller, at han har lært at leve med de mange skriverier i tabloidpressen.

David og Victoria Beckham har været gift siden 1999.
David og Victoria Beckham har været gift siden 1999. Foto: Eric Gaillard
Vis mere

»Nej, jeg har lært at ignorere nogle af de negative ting, der er blevet skrevet og sagt. Hvis man kender hinanden godt, hvis man ved, at man har gode venner og en god familie bag sig – det, vi så skal gøre, er at beskytte vores børn. Og vi er stolte af vores familie.«

Er du stadig overrasket over din store popularitet?

»Hver dag. Hver dag. Mine venner og familier joker om det til tider. Jeg er faktisk stadig chokeret over det,« siger han og tilføjer:

»Børnene hader det i hvert fald ikke. De nyder det også.«

David og Viktoria Beckham bor i dag i USA med deres fire børn, Brooklyn, Romeo, Cruz og Harper
David og Viktoria Beckham bor i dag i USA med deres fire børn, Brooklyn, Romeo, Cruz og Harper Foto: ANDREW KELLY
Vis mere

Netop Beckhams fire børn fortæller Beckham også om, hvor han løfter sløret for, hvilken type far han er, og hvordan han har en svaghed for sin syvårige datter, Harper.

»Jeg er den bløde far Jeg ved, at jeg er lidt mere streng over for drengene end over for Harper. Hvis jeg skal være ærlig, så driller både drengene og Victoria mig med det hele tiden,« siger han og fortsætter:

»Dine børn vil have din tid, og de fortjener din tid. Vi arbejder hårdt, og det er den rigtige måde at gøre det, så vi viser dem, at man skal arbejde hårdt for at få succes.«

David og Victoria Beckham bor i dag i USA med deres fire børn. Her har den pensionerede fodboldspiller i flere år kæmpet for at stable et amerikanske fodboldhold på benene i Miami. Et hold, der for nylig er blevet voldsomt kritiseret for sit navn.