Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En absurd sag udspiller sig i det engelske for David og Victoria Beckham.

Igennem en årrække skulle den britiske kvinde Sharon Bell have været besat af David og Victoria Beckham, og det har nu udviklet sig til en politisag om stalking og chikane.

Beckham-familien har nemlig politianmeldt Sharon Bell, fordi David Beckham har følt sig truet på familiens vegne.

Det fortalte Arizuna Asante, der er anklager for familien i sagen, ifølge BBC ved høringen, hvor Sharon Bell nægter sig skyldig.

David Beckham og Harper Beckham.
David Beckham og Harper Beckham. Foto: Damien MEYER
Vis mere

»Han (David Beckham, red.) var bange for familiens sikkerhed, og han mente, at denne intimiderende opførsel var rettet mod ham.«

»Han siger, at han ikke kender den tiltalte, og at hun ikke er mor til hans børn,« siger Arizuna Asante ifølge mediet.

I perioden, hvor familien skulle være blevet stalket, har Sharon Bell angivelig sendt flere breve til Victoria og David Beckhams adresser i London og Oxfordshire.

Men det stoppede ikke der.

For Sharon Bell er efter sigende også mødt op på Beckhams adresser, samtidig med at hun påstår, at David Beckhams datter Harper er hendes barn.

Herudover var Sharon Bell troppet op på Harpers skole, da Victoria Beckham skulle hente barnet. Her udgav Sharon Bell sig for at være moren til Harper Beckham, og hun skulle tilmed have anklaget Beckham-parret for at stjæle hendes æg.

Beckham-familien har oven på hændelserne fået et polititilhold mod kvinden, som lyder, at Sharon Bell ikke må kontakte familien eller befinde sig inden for 500 meter af Beckhams bopæle.

Foruden at give polititilholdet oplyste sagens dommer, at sagen formentlig ender ad psykiatriens veje, hvorfor der er stor sandsynlighed for, at det ender med en hospitalsdom.

Andre læser også