Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Af skade bliver man klog.

BBC kom på overarbejde, da de havde sat praktikanten på prøve, for her endte vedkommendes ord uheldigvis på skærmen hos den store tv-station.

Tirsdag klokken 9.35 lokal tid gik det galt.

'Manchester United are rubbish' - eller: Manchester United er elendige - stod der pludselig i den såkaldte newsticker nederst på skærmen.

Klubben har ikke gjort meget for at modbevise det statement i denne sæson, men det var nok alligevel lige groft nok at sende det ud på den måde.

BBC har senere undskyldt og forklaret, at praktikanten bare havde skrevet 'tilfældige ting' under sin oplæring.

»Undskyld hvis du som Manchester United-tilhænger så det og blev stødt. Det var en fejl og skulle ikke have været på skærmen,« lød det fra studieværten Annita Mcveigh, der prøvede at glatte ud og forklare efter bedste evne.

Skaden var sket.

I denne sæson nåede Manchester United blot 58 point, hvilket er det lavest i den periode, hvor den bedste engelske række har heddet Premier League - altså i mere end 30 år.

Næste år håber de endnu engang på en succesrig sæson, og med en nye træner i form af Erik ten Hag fra Ajax, så kan det være, de slipper for de offentlige ydmygelser på de største tv-kanaler.