Der kommer konsekvenser.

Det lover direktøren for Bayern München, Karl-Heinz Rummenigge, efter de vilde scener, der udfoldende sig i lørdagens opgør mellem Hoffenheim og Bayern München.

En ultra-fangruppe i Bayern Münchens fanafsnit smed i to omgange bannere op, der tilsvinede Hoffenheim-ejer, Dietmar Hopp, og det ledte til to afbrydelser.

Samtidigt blev de sidste 13 minutter afviklet af spillere, der trillede bolden rundt mellem sig i protest mod Bayern-fansene. Karl-Heinz Rummenigge lægger heller ikke skjul på sit raseri mod protesten.

Bayern Münchens bestyrelseformand, Karl-Heinz Rummenigge (tv), ved siden af Dietmar Hopp under lørdagens kamp.
Bayern Münchens bestyrelseformand, Karl-Heinz Rummenigge (tv), ved siden af Dietmar Hopp under lørdagens kamp. Foto: ARMANDO BABANI
Vis mere

»Jeg skammer mig dybt på Bayerns vegne over dette kaos. Jeg kan kun sige, at tiden er kommet til, at hele Bundesligaen, DFB (det tyske fodboldforbund, red) og DFL (den tyske divisionsforening, red.) må stå samme imod det her kaos.«

»Det er den grimme side af fodbolden. Jeg skammer mig dybt til Dietmar Hopp, som er en meget ærefuld mand. Vi har filmet det hele. Vi kommer til at være kyniske mod dem (de ansvarlige fans, red.), og de vil blive holdt ansvarlige for det,« siger Karl-Heinz Rummenigge til tyske Sky ifølge BILD.

I det 77. minut blev kampen afbrudt for anden gang på grund af bannere i Bayerns fanafsnit. Stillingen var på daværende tidspunkt 6-0 til gæsterne fra München.

På banneret blev Dietmar Hopp kaldt 'ludersøn', og det ledte til en længere afbrydelse, hvor spillerne forlod banen, og der var tvivl om, hvorvidt kampen skulle fortsætte eller ej.

Leon Goretzka og Bayern-træner Hansi Flick skælder ud på Bayern-fansene med banneret.
Leon Goretzka og Bayern-træner Hansi Flick skælder ud på Bayern-fansene med banneret. Foto: ARMANDO BABANI
Vis mere

Inden da havde Bayern-spillerne kraftigt reageret mod Bayern-fansene, og både Karl-Heinz Rummenigge, Oliver Kahn og Hasan Salihamdizic, der har deres daglige gang på ledelsesgangene i Bayern München, var også nede og rase ud over fansene.

Herefter blev Rummenigge og Hopp set skulder ved skulder på sidelinjen.

Raseriet mod Dietmar Hopp er ikke uvant i denne sæson, hvor både Borussia Dortmund og Borussia Mönchengladbach har protesteret over den tyske rigmands millioninvesteringer i klubben, der stikker imod vanlig tysk procedure i fodboldens verden.

Det går også jævnligt ud over RB Leipzig, der på få år er stormet frem i tysk fodbold gennem en stor, økonomisk satsning fra energidrikproducenten Red Bull.