En stående ovation.

Det var, hvad Barcelonas anfører og mangeårige midtbanegeneral Andrés Iniesta kunne kigge ud på, da han i lørdagens Copa del Rey-finale med få minutter igen lod sig udskifte.

For mens han kunne glæde sig over, at det spanske storhold havde sikret sig pokaltitlen med en 5-0-sejr over Sevilla, og han tilmed også selv kom på scoringstavlen, så blev det hele til sidst meget overvældende for den 33-årige spanier.

Det var en følelsesladet aften på Wanda Metropolitano, hvor Andrés Iniesta to minutter før tid forlod banen, mens alle på stadion hyldede ham.
Det var en følelsesladet aften på Wanda Metropolitano, hvor Andrés Iniesta to minutter før tid forlod banen, mens alle på stadion hyldede ham. Foto: LLUIS GENE
Vis mere

Her kunne han ikke nemlig holde tårerne tilbage, da han forlod banen i, hvad der med alt sandsynlighed var hans sidste finale for den catalanske klub.

Andrés Iniesta har spillet hele sin profesionelle karriere i FC Barcelona og fik sin debut på førsteholdet tilbage i 2002.
Andrés Iniesta har spillet hele sin profesionelle karriere i FC Barcelona og fik sin debut på førsteholdet tilbage i 2002. Foto: JUAN MEDINA
Vis mere

For selvom det endnu ikke er officielt, så tyder alt på, at Iniesta er i gang med at spille sin sidste sæson for den klub, han har været i fra barnsben. I sidste uge skrev det spanske medie AS nemlig, at midtbanemanden skifter til den kinesiske liga, og efter sejren satte han også selv nogle ord på det.

»I denne uge vil jeg offentliggøre min beslutning. Jeg tror, det er klart, men vi er glade over, hvad der skete i dag. Jeg ville virkelig gerne have, at i dag gik godt, og det gjorde det fra det første minut,« siger Andrés Iniesta ifølge Marca.

Andrés Iniesta scorede til 3-0 efter 52 minutter af opgøret mod Sevilla, som Barcelona endte med at vinde hele 5-0.
Andrés Iniesta scorede til 3-0 efter 52 minutter af opgøret mod Sevilla, som Barcelona endte med at vinde hele 5-0. Foto: Ballesteros
Vis mere

»Det var en stor aften på alle måder - kollektivt og personligt. Det er en titel, vi ville vinde, og vi vil prøve på at tilføje liga-titlen også.«

FC Barcelona var altdominerende fra start til slut i pokalfinalen mod Sevilla, og Andrés Iniesta kom således også selv på scoringstavlen med et flot mål. Derudover scorede Luis Suárez to gange, mens Lionel Messi og Philippe Coutinho også fik nettet til at blafre . De mål kan du se øverst i artiklen.

Der var da også det store smil på, da anføreren løftede pokalen, som klubben nu har vundet for fjerde år i streg.
Der var da også det store smil på, da anføreren løftede pokalen, som klubben nu har vundet for fjerde år i streg. Foto: LLUIS GENE
Vis mere

I denne sæson har det været tydeligt, at fysikken ikke længere er den samme for den 33-årige anfører, der - ud over at have vundet et hav af titler for både klub- og landshold - var manden, der scorede sejrsmålet for Spanien mod Holland i VM-finalen i 2010 efter forlænget spilletid.

Andrés Iniesta har spillet 670 kampe for FC Barcelona og scoret 57 mål.