Josep Bartomeu er bange for at Cristiano Ronaldos farvel til La Liga kan få negative konsekvenser for spansk fodbold.

Efter ni år i spansk fodbold stoppede Cristiano Ronaldo denne sommer i Real Madrid. Han skiftede til italiensk fodbold og Juventus til en værdi på over 800 millioner kroner.

Dermed har endnu en stor stjerne forladt La Liga på to år. Sidste sommer sagde Neymar også farvel til den spanske liga til fordel for Paris Saint-Germain, og fraværet af de store profilmer kan skade ligaen, mener Barcelonas præsident.

»Juventus lavede en fantastisk handel. Jeg er ked af, at La Liga har mistet en stor stjerne kort tid efter Neymar også forlod ligaen.

Barcelonas præsident, Josep Maria Bartomeu (th.), der her ses med Lionel Messi, er ked af, at La Liga har mistet en så stor profil som Cristiano Ronaldo
Barcelonas præsident, Josep Maria Bartomeu (th.), der her ses med Lionel Messi, er ked af, at La Liga har mistet en så stor profil som Cristiano Ronaldo Foto: HANDOUT
Vis mere

»Det er ikke godt for vores fodbold, og jeg er ikke interesseret i, at Real Madrid er svagere uden hans tilstedeværelse, for jeg vil have, at det bedste fodbold i verden spilles her,« siger Bartomeu ifølge det amerikanske sportsmedie ESPN.

Ronaldo scorede sine første to mål i sin nye klub denne weekend, da de slog Sassuolo med 2-1.

Denne artikel er leveret af ronaldo.com