Dortmunds cheftræner Peter Bosz kan ikke få fat i sin stjernespiller Ousmane Dembélé. Det skriver klubben på Twitter.

Han har længe været rygtet til Barcelona som erstatning for Neymar, Dortmunds nummer syv. Og nu begynder virakken for alvor at spirre.

Således skriver Dortmund nu på deres Twitter-profil, at Ousmane Dembélé, der har fået et prisskilt på 825 millioner kroner, ikke mødte til træning i dag, og at klubben ikke har nogen idé om, hvor deres offensivspiller er henne.

»Ousmane Dembélé var ikke til træning i dag. Vi har forsøgt at ringe til ham, og vi håber ikke, der er sket noget slemt,« siger Peter Bosz til klubbens pressemøde før lørdagens DFB Pokal.

Efter Barcelona sidste uge solgte Neymar for vanvittige 1,65 milliarder kroner, har rygterne spirret om, hvem klubben skulle hente ind i stedet. Først blev Liverpools Philippe Coutinho rygtet til, og siden har altså Dembélé også været et varmt emne.

Tidligere i dag kom det frem, at Liverpool angiveligt har afvist Barcelonas tilbud på 745 millioner kroner for Coutinho. Om det er derfor, at Dembélé ikke er mødt til træning i dag, vides ikke.