Det spillede ikke rigtigt for Jonathan dos Santos i FC Barcelona. Men succesen vil nærmest ingen ende tage uden for banen.
Den mexicanske landsholdsspiller nyder i hvert fald stor popularitet i disse dage på Instagram, hvor han har vist sin seneste scoring frem, modellen Amanda Trivizas, uden en trevl på kroppen, mens han selv poserer med hende i armene i en seng.
I fem minutter overlevede det frække billede på det sociale medie, som ser ud som om, at det er taget midt i akten, inden han slettede det igen.
Dos Santos, som nåede 14 kampe for FC Barcelona, hvor han fik sin fodboldopdragelse, spiller til daglig for LA Galaxy.

Her er han en af stjernerne, hvilket han har udnyttet til at charmere Instagram-modellen Amanda Trivizas, som har noget så eksotisk som græsk-ecudorianske rødder.
På det sociale medier er hun specialist i mere eller mindre afklædte billeder, hvilket har givet hende over 800.000 følgere.
Ingen af billederne er dog helt så lumre som det nu slettede billede fra dos Santos' profil. Fodboldstjernen, som ellers har et ry som lidt af en festglad type, fik nok kolde fødder midt i den hede nat.
Men, men, men. Internettet glemmer aldrig, og nu går screendumps af dos Santos' og Trivizas' nøgen-omfavnelse sin sejrsgang verden over. Og således også her hos B.T. Velbekomme.
