Arturo Vidal er blevet idømt en bøde på seks millioner kroner for en voldelig episode på et diskotek i München for to år siden

Chilenske Arturo Vidal har altid haft et ry som lidt af en slagsbror på banen, og det gør sig åbenbart også gældende uden for grønsværen.

Ifølge det tyske medie TZ har den tidligere Bayern München-spiller nemlig onsdag fået en bøde på hele seks millioner kroner for en hændelse på Diskothek Crowns Club i byen 30. september 2017.

Vidal er blevet dømt for at have slået en anden diskoteksgæst i hovedet med en vodkaflaske.

Arturo Vidal (stående) haft problemer med loven. Her ses han i 2015 i retten i Santiago, Chile efter at have kørt spirituskørsel og kørt galt som følge deraf.
Arturo Vidal (stående) haft problemer med loven. Her ses han i 2015 i retten i Santiago, Chile efter at have kørt spirituskørsel og kørt galt som følge deraf. Foto: AFP
Vis mere

Denne person skulle ifølge samme kilde have pådraget sig en voldsom hovedskade i forbindelse med overfaldet.

Også Vidals bror og svigerfar, der var til stede på diskoteket, er blevet tildelt bøder af den tyske domstol. Det fortæller Marca.

Landsholdsspilleren, som kom til FC Barcelona denne sommer, har endnu ikke udtalt sig oven på dommen og har 15 dage til at appellere.

Denne artikel er leveret af ronaldo.com.