Det virker mere og mere sandsynligt, at FC Barcelona køber Martin Braithwaite i CD Leganés for 135 millioner kroner.

Danskeren har lavet seks mål i 24 kampe i La Liga i denne sæson, men det imponerer bestemt ikke de mange Barcelona-fans rundt omkring i Europa.

Fansene synes ikke, at 28-årige Braithwaite er den rette mand for Barcelona, der lige nu er ramt af skader til Luis Suarez og Ousmane Dembélé i angrebet.

Deres holdninger bliver blandt andet delt som kommentarer på den danske Facebook-side 'FC Barcelona DK' og den internationale hjemmeside Barcablaugranes.com.

Martin Braithwaite vil koste Barcelona omkring 135 millioner kroner.
Martin Braithwaite vil koste Barcelona omkring 135 millioner kroner. Foto: LORRAINE O'SULLIVAN
Vis mere

Herunder kan du se nogle af de mange kommentarer:

'FC Barcelona er ved at transformere sig til en klovneklub. Messi smutter, hvis det fortsætter'.

'Så kan man ligeså godt vinke farvel til det hele, Bendtner er satme bedre.'

'Denne klub er i et rod, og vi vil vinde Champions League? Sikke et fucked op år. Ingen liga, ingen Champions League og ingen pokalturnering.'

Barcelona-fansene er ikke tilfredse med det mulige køb af Martin Braithwaite.
Barcelona-fansene er ikke tilfredse med det mulige køb af Martin Braithwaite. Foto: ALBERT GEA
Vis mere

'Det er simpelthen årets joke. Sørgeligt for Barcelona at skulle falde så dybt efter så mange år på toppen.'

Og der er mange flere kommentarer. De fleste giver ledelsen skylden for at hente Martin Braithwaite, men sandheden er faktisk en anden.

Flere medier skriver således, at det er Barcelonas træner, Quique Setién, der ønsker at hente den danske landsholdsspiller til klubben.

Kilder har fortalt til B.T., at handlen mellem Barcelona og Leganés bliver officiel i løbet af få dage.