De fleste fodboldfans har en holdning til Mario Balotelli.

Den italienske angriber er god til at stjæle overskrifter, og det gjorde han også søndag, da Marseille slog St. Etienne i Ligue 1.

Her tog Balotelli nemlig jubelscenen efter sin scoring til 1-0 til helt nye højder.

Efter at have scoret et fremragende mål for Marseille, bevægede han sig ud til linjen bag mål, hvor en fotograf stod klar med hans telefon.

Balotelli greb telefonen og begyndte at filme sig selv og sine holdkammerater, mens de jublede over scoringen.

Videoen lagde han op på sine sociale medier, og ikke overraskende er klippet gået viralt på både Instagram og Twitter.

Marseille vandt 2-0 over St. Etienne og ligger nummer fire i den bedste franske liga.

Øverst i artiklen kan du se Balottelis scoring til 1-0.

Vis mere