Der kunne have været ren eufori i Tjekkiet, efter de spillede sig til playoff-finale mod Danmark, men i stedet er der ballade - STOR ballade.

Til kampen mod Irland fik den normale anfører, Premier League-profilen Tomáš Souček, flået anførerbindet af, og det tog han ifølge tjekkisk presse imod med 'bitterhed i øjnene'.

Han har været anfører siden EM i 2021, hvor Danmark som bekendt vandt semifinalepladsen på Wembley foran næsen på tjekkerne.

»Det handlede ikke om mig eller holdet, det handlede mere om politik. Jeg ville gerne hjælpe drengene, jeg spiller for Tjekkiet. De kan tage mit armbind, de kan ikke tage mit hjerte. Så jeg tog til denne kamp, jeg ville gerne hjælpe drengene,« sagde Souček.

Kølhalingen af af kaptajnen fandt sted efter en 6-0-sejr over Gibraltar i november, og mod irerne startede den 31-årige stjerne også på bænken.

Ved pausen var tjekkerne bagud 2-1, men så kom Souček ind og var med til at bringe holdet tilbage i kampen, før han også scorede sit spark i straffesparkskonkurrencen.

Nu spørges der, om profilen vender tilbage fra start i playoff-finalen mod Danmark.

»Han beviste igen, hvor utrolig værdifuld han er... Han kom ind i anden halvleg og hjalp os enormt meget,« lød det fra den tidligere Brøndby-spiller Jan Kliment, der scorede på det afgørende spark.

Følg Danmarks VM-playoff i Tjekkiet tirsdag på bt.dk.

B.T. Fodbold

I denne specialudgave zoomer podcasten ind på torsdagens danske superaften i Parken. Aftenens helt og skurk kåres. Og så kigger vi frem mod Danmarks tirsdagsgys mod Tjekkiet, hvor der står en VM-billet på spil. Denne podcast er sponsoreret af Hello Fresh. Gå ind på HelloFresh.dk, spar op til 959 kr. og få gratis snacks med hver bestilling i 3 måneder! Vært: Lasse Vøge, B.T.s sportsredaktør Gæster: Jonas Ryefelt og Johnny Kokborg, B.T.s sportsjournalister Producer: Emilie Maja Jeppesen og Teis Thornberg Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen