Alexander Bah skulle være startet mod San Marino, men forlod Parken uden spilletid - med sin kuffert i hånden.
Ifølge B.T.s oplysninger er der fundet et træthedsbrud i en scanning torsdag morgen, og han forventes ude i en til to uger.
Kasper Hjulmand fortæller, at han nok vil indkalde en ny i morgen.
»Han har gennemført alle træninger, men har haft lidt ømhed i foden, men ingen problemer. Han trænede rigtig godt i går faktisk«
»Vi fik ham scannet for en sikkerheds skyld, og de fandt en fodskade, der holder ham ude.«
»Det forventer vi, så nu skal vi lige hjem de næste par timer og finde ud af, hvad vi gør.«
»Vi kalder en ny ind, og det gør vi de næste timer,« sagde Hjulmand kort før midnat.
I stedet spillede Jens Stryger Larsen på højrebacken, hvilket ikke var den store succes for den rutinerede forsvarer.
Danmark vandt dog 4-0 over verdens dårligste landshold, og der skal noget mere til at få samme pointhøst i Finland på søndag, lyder B.T.s dom.