Det så voldsomt ud, da Luke Shaw landede hårdt i græsset efter at have slået hovedet ind i Dani Carvajal i Englands kamp mod Spanien lørdag.

Men Manchester United-spilleren er fortrøstningsfuld efter den grimme episode. Se højdepunkter fra kampen øverst i artiklen

'Tak for jeres kærlighed og støtte. Jeg har det godt og er i de bedste hænder,' skrev 23-årige Shaw på Twitter efter kampen, der endte med en spansk 2-1-sejr.

'Jeg er en fighter, og jeg er snart tilbage.'

Sammenstødet skete kort inde i anden halvleg, da Shaw i et forsøg på at tage en høj bold ned løb baglæns ind i Real Madrid-backen Carvajal og efterfølgende slog hovedet i jorden.

Englænderen måtte efter flere minutters behandling bæres fra banen, med hvad der lignede en iltmaske over munden.

Skadens alvor er endnu uvis, og det vides derfor heller ikke, hvornår Shaw kan være kampklar igen.

Efter landskampen lød det fra den engelske landstræner, Gareth Southgate:

Foto: NEIL HALL
Vis mere
Foto: DARREN STAPLES
Vis mere

»Luke er oppe igen, men han skal undersøges.«

Han blev i 2015 ramt af en alvorlig skade, da han i en Champions League-kamp mod PSV Eindhoven brækkede benet to steder.

Den unge englænder har efterfølgende fortalt, at skaden var tæt på at koste ham benet, da man efterfølgende opdagede to blodpropper, der var opstået som følge af ulykken.

Lørdagens kamp var Luke Shaws ottende på det engelske landshold, men den første siden marts 2017. Inden skaden nåede han at lægge op til det eneste engelske mål i kampen, scoret af Manchester United-holdkammeraten Marcus Rashford.