Nu sætter hun ord på den triste situation.

En af karrierens vigtigste kampe udviklede sig til lidt af mareridt for den stærke danske stregspiller Kathrine Heindahl, der i anden halvleg af VM-semifinalen mod Norge måtte bæres grædende fra banen.

Efterfølgende har undersøgelser afsløret, at Esbjerg-profilen har revet sit inderste ledbånd over - og hun er nu ukampdygtig de næste tre-fire måneder.

Efter at have sundet sig er Kathrine Heindahl nu klar til at sætte ord på den triste situation - som også endte med et nederlag til Norge i allersidste sekund.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Otte års drøm om at spille med landshold i en fyldt Jyske Bank Boxen blev til virkelighed. Jeg nød hvert et sekund inde på den bane,« skriver hun på Instagram.

»Desværre sluttede min spilletid halvanden kamp for tidligt med et overrevet inderste ledbånd.«

»Men det skal ikke overdøve den magiske følelse, jeg har haft hver anden dag i to uger. Al energi går til pigerne i morgen - lad os tage endnu en medalje til Danmark.«

Danmark møder søndag Sverige i VM-bronzekampen. Norge og Frankrig kæmper efterfølgende om guldet.