Nørresundby-drengen Henning Jensen havde stor succes i Real Madrid i 1976-79. Siden har Michael Laudrup og Thomas Gravesen været forbi verdens rigeste fodboldklub, og nu rygtes den fjerde dansker på vej.

Det er naturligvis Christian Eriksen, der er bud efter. Han har lige spillet Champions League-finale, sæsonen er forbi, og det er i den nærmeste fremtid, vi får besked, hvis han vælger at skifte arbejdsgiver hen over sommerferien. Og hvad er det så for et liv, der venter den gæve fynbo, hvis han flytter til Madrid?

Real Madrid-spillerne bor i det dyre La Moraleja. Gareth Bale bor i det endnu dyrere La Finca, hvor også Cristiano Ronaldo boede. Ved indkørslen til Moraleja ligger en benzintank. Det er det nærmeste, du kommer denne lukkede verden, for residensen er nidkært bevogtet.

Men tankstationens kiosk fortæller også meget. Der er ikke kartoffelchips på hylderne her, men pata negra (sortfodsskinke fra svin, som har levet af agern), kaviar fra Det Kaspiske Hav og den bedste cava.

Foto: Giuseppe CACACE
Vis mere

Det er her, holdets anfører, Sergio Ramos, får fyldt sin Porsche 911 op, mens han køber godter med hjem, som han kan nyde sammen med tyrefægteren Alejandro Talavante og de andre venner, mens Sevillas bedste flamenco-musikere underholder på terrassen.

I Moraleja ligger også ICS, hvor Ramos' tre drenge lærer den lille tabel, og hvor familien Eriksens lille Alfred meget vel kan komme til at slå sine folder.

I London tjener Christian Eriksen lidt over en halv million kr. om ugen. Men de to andre Tottenham-spillere, som i nyere tid er skiftet til Real Madrid, skovler langt mere ind.

Luka Modrić får halvanden million kroner om ugen. Altså tre gange så meget, som Eriksen får i London. Og Gareth Bale tjener dobbelt så meget som Modrić.

Der venter Eriksen en klækkelig lønforhøjelse, hvis han flytter til Spanien. Og så en Audi. Alle Real Madrid-spillere får en Audi.

Pengene bruger fodboldstjernerne som alle andre stenrige madrilenere på shoppingture i Calle Serano. Forskellen er, at Ramos, Bale og Modrić får butleren til at ringe til Gucci og Armani, så butikkerne kan lukke af for andre kunder.

Vil stjernerne på diskotek, får de Black House til at rydde kælderen, så de kan danse i fred med venner, kærester og koner. Måske kaster de sig ind i mørket mellem de andre succesfulde mennesker på Opium Madrid. Et andet og mere diskret stamsted for flere af Real Madrids spillere er luksusbordellet D'Angelo Club.

Nå ja, måske nøjes man med at spise, for eksempel på den traditionelle spanske Restaurante Asador Casa Juan. Eller man gæster fusionskøkkenet på Amazónico, som henter inspirationen i Peru, Brasilien og Japan. Måske er nogle af de gamle stjerner med.

»I Real Madrid glemmer man aldrig de ‘gamle’ spillere. Vi har vores egen lounge til hjemmekampene. En enkelt gang var vi 450 tidligere spillere – fra 90 år og nedefter – på plads. Det var fandeme sjovt, og festen kom til at vare et par dage,« fortæller Henning Jensen.

Selv om der på mange stadions kun serveres alkoholfri øl, er spiritus en vigtig del af fodboldkulturen. Også blandt spillerne. I Spanien er det ikke ualmindeligt at tage en cognac inden kampen.

»Da jeg spillede i Spanien, fandt jeg ud af, at det er meget udbredt dernede. Jeg ved ikke rigtig, om det kommer ind under doping, men de gør det fortsat i Real Madrid og andre spanske klubber. Man snupper lige det, de kalder ‘en stærk kaffe’,« fortalte Henning Jensen i 2004 til Berlingske.

Men Eriksen er en seriøs mand, som næppe bruger mange penge på cognac, natklubber og fartbøder. Måske vil han hellere tage Sabina og lille Alfred med på shopping i El Rastro, Madrids største gademarked.

Foto: WILL OLIVER
Vis mere

Her leder både turister og lokale efter skjulte skatte mellem gedeskindstasker og brugte møbler. Vil sådan noget overhovedet være muligt for en fodboldstjerne fra Real Madrid? Tilhængerne er ikke i godt lune i år, hvor klubben intet har vundet. Hvad nu, hvis det går lige så dårligt for Zinedine Zidanes drenge med Eriksen på holdet?

Husk, at det ikke er Italien, det her. Hvor den italienske fankultur ofte er voldelig og hysterisk, er den spanske mere jovial. Alle har et hold, de holder med. I Madrid kan man holde med Real Madrid eller Atlético de Madrid. Man kan også holde med Leganés, hvis det er der, man bor, eller med Rayo Vallecano, hvis man er anarkist.

Men selv hvis man ikke interesserer sig en døjt for fodbold, har man alligevel en klub. For din klub fortæller, hvem du er: Holder man med Real Madrid, identificeres man typisk også med den katolske kirke, med den spanske nationalisme og centralmagt, med kapitalismen og overklassen, med det konservative Partido Popular og kongehuset.

De Real Madrid-tilhængere, som ikke ser sig selv på den måde, vil holdets modstandere alligevel definere sådan. Særligt Atléticos tilhængere. De opfatter ligefrem Los Merengues som repræsentanter for general Francos diktatur. Og på den måde bliver et derby mellem Real og Atlético til en gentagelse af den spanske borgerkrig fra 1936-39.

Foto: JUAN MEDINA
Vis mere

Værst af alt er dog det hadefulde El Clasico, kampen mellem FC Barcelona og Real Madrid. Det er en kamp mellem den spanske centralmagt og det oprørske Catalonien.

Fodbold bliver en metafor for den historie, politik og religion, som det ellers kan være vanskeligt at tale om.

Men sporten bliver på den måde en gennemspilning af de uovervindelige modsætninger på et niveau, hvor de trods alt ikke er så ubærlige som i en borgerkrig.

Selv om alle enten hader eller elsker Real Madrid, så har madrilenerne en evne til at more sig på tværs af disse skel, når de ser fodbold.

De driller hinanden og laver sjov, men slås kun sjældent. Man tager børn og madpakke med på stadion, ikke knojern og romerlys.

Eriksen behøver heller ikke at frygte for sin sikkerhed i mødet med Real Madrids egne tilhængere, når det går mindre godt.

Det er et forvænt og kræsent publikum, men selv om de er utilfredse med Bale og Isco, gemmer de to stjerner sig ikke i bagagerummet af pølsemandens bil, når de forlader Santiago Bernabéu.

Til gengæld vil det nok være vanskeligt for Eriksen at undgå selfies-jægere, hvis han shopper med familien i El Rastro. Generte og tilbageholdende er spanierne sjældent.